|
|
|
|
1. start ved DM Single/Double
|
Årets vel nok største nationale bowling aktivitet startede
søndag den 3.maj i Løvvang Bowling Center. DM-Single/Double har i år en
rækker for C/D-spillere i et forsøg på at få flere fra bredden til at deltage i mesterskabet. Ved sidste DM i Århus 2008 deltog 347 spillere mens der til
mesterskabet i 2009 er tilmeldt 325 spillere.
Mesterskabets olieprofil var lavet af Ted Thomson, USA som bla. også skal lave olieprofilen til EM-herrer i juni også i Aalborg. Profilen var imødeset med spænding
og en del var mødt op i Løvvang ugen før de øvrige starter blev afviklet.
DM/DT-Udvalget havde valgt at få spillerne på så mange banesæt så muligt hvilket
giver en del flytning efter hver spillet serie. Spillere som er startet på højrebane skal efter hver serie rykke et banesæt til højre, og spillere som er startet på venstre bane skal hver serie rykke et banesæt til venstre.
Allerede i den første serie så det spilbart ud, med en del høje serier men vi skulle hen
i 3.serie for at de blev rigtig høje da Frederik Øhrgaard lavede 290 og i 5.serie
fik vi mesterskabets første 300 serie lavet af Steffen Tange, Thor 94.
Frederik Øhrgaard, Sporvejene spillede sig til 1819 på de 8 serier og ligger nr.1
efter første start foran Jan Skovgaard, Viking med 1721
Hos damerne er det Stine Meedom, Amici som er nr. 1 med 1550, foran Elin Hansen, amici med 1525
I herrer C/D-rækken er Kim Hansen, FBK 88 nr. 1 med 1493 foran Jesper Guldager
også med 1493 men Kim har en højere sidste serie og er dermed nr.1 indtil nu.
Hos damerne i C/D-rækken føre Lene Rævdal, Landsoldaten med 1347 foran Karina Anstrup, Dalby med 1331
Du kan se en video fra 1.start, klik her |
|
|
|
|
|
|
|
© 2009 - Bowlingonline.dk er ejet, hostet og udviklet af KTA Data
|